Handels- og leveringsbetingelser
OIK Shoppen
Odense Ishockey Klub
Kontaktperson: Søren Mikkelsen, sm@oik.dk
Møllemarksvej 75B
5200 Odense V
CVR-nr.: 12676107
 
I denne shop kan der betales med: Dankort, Visa/Dankort, eDankort
 
Fortrydelsesret
Som kunde i OIK Shoppen, har du altid 14 dages fortrydelsesret på varer der ikke er tidsbestemte. På tidsbestemte varer, som fx. billetter til arrangementer, tilmeldinger til stævner, hockeyskoler o.lign, ydes ikke 14 dages fortrydelsesret. På tidsubestemte varer, som fx. merchandise ydes der 14 dages fortrydelsesret. De 14 dages fortrydelsesret begynder fra det øjeblik du modtager dine varer. Ønsker du at udnytte din fortrydelsesret, skal du kontakte Odense Ishockey Klub på ovenstående adresse, samt sende varerne retur. Husk at vedlægge kopi af faktura/ordrebekræftelse.Du skal selv afholde udgifter til returforsendelsen.
 
Reklamationsret
OIK Shoppen yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles OIK Shoppen indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering.
 
Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: Odense Ishockey Klub, Møllemarksvej 75B, 5200 Odense V. Email: sm@oik.dk Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Vedlæg fyldestgørende informationer som faktura/ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv. Alle udgifter vedr. returnering afholdes af kunden.
 
Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og OIK Shoppen har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform



Med Venlig Hilsen
Odense Ishockey Klub